Mere om råstofgrave

I Danmark har vi mulighed for at hente rent, friskt og sundt grundvand op og sende det stort set urenset ud i hanerne til forbrugerne. Dette gode har man længe taget for givet, men der må på en lang række områder gøres en indsats for at sikre grundvandet for fremtiden.

Det var baggrunden for, at Folketinget i 1997 besluttede at indføre et generelt forbud mod at tilføre jord til grusgrave og andre råstofgrave. De nye regler trådte i kraft 1. januar 1998. Der var i forvejen andre regler i blandt andet miljøbeskyttelsesloven om håndtering og deponering af forurenet jord, men forbuddet mod tilførsel af jord til råstofgrave gælder også for uforurenet jord. Det som i daglig tale kaldes råjord eller fyldjord, og som antages at være ren. forbuddet er nu indarbejdet i jordforureningsloven, jf. lovens § 52.

Hvorfor forbud?

Deponering af fyldjord i råstofgrave og tidligere råstofgrave udgør et miljømæssigt problem, og undersøgelser i en række råstofgrave har påvist forurening i en del af de undersøgte grave. Deponeringen af jord i råstofgravene sker tæt på grundvandsspejlet og vil dermed kunne påvirke grundvandet.

Råstofgrave har igennem mange år været anvendt som deponeringssteder for overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder, og denne jord kommer oftest fra byområder, hvor den kan være forurenet. Ud fra et forsigtighedsprincip er et forbud, der omfatter al jord, derfor nødvendigt, når man ønsker at sikre det fremtidige drikkevand.

Hvad omfatter forbuddet?

Forbuddet mod tilførsel af jord til råstofgrave omfatter den fyldjord, råjord eller almindelige jord, som tilføres råstofgraven udefra. Det muldlag og den overjord, der afgraves på det aktuelle graveareal, og som normalt indgår i efterbehandlingen af råstofgraven, må fortsat anvendes som opfyldning og som almindelig ny jordoverflade i forbindelse med efterbehandlingen af det pågældende graveareal.

Mulighed for dispensation

Råstofindvinderen eller ejeren af graven kan i særlige tilfælde få en dispensation fra forbuddet. Regionsrådet kan give dispensation, hvis en række betingelser er opfyldt. Først og fremmest må der ikke være nogen risiko for forurening af grundvandet eller omgivelserne. Der kan knyttes forskellige vilkår til dispensationen, så det sikres, at tilførslen af jord til den pågældende råstofgrav sker miljømæssigt forsvarligt.

Regionsrådene har mulighed for at dispensere fra forbuddet,

  • hvis råstofindvinderen eller ejeren før 19. december 1996 har indgået kontrakter eller aftaler, der forpligter til at tilføre jord til ejendommen,
  • hvis råstofindvinderen eller ejeren afskæres fra en forventet udnyttelse af ejendommen, og forbuddet derfor vil medføre væsentlige økonomiske tab, eller
  • hvis en dispensation ikke vil medføre risiko for forurening af vandindvindingsanlæg eller grundvandsmagasiner, som det er planlagt at udnytte eller som er egnede til drikkevandsproduktion.

Regionsrådenes afgørelser kan påklages til Miljøklagenævnet. Derefter kan sagen indbringes til domstolene.

Regionerne indberetter årligt til Miljøstyrelsen om deres administration af loven, så Miljøstyrelsen kan følge udviklingen på området.

Se afgørelser efter jordforureningslovens kapitel 6, § 52

Se indberetningerne