IE-direktivet

IE-direktivet ( Direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner ) afløser det tidligere IPPC direktiv. Til forskel fra IPPC direktivet indeholder IE-direktivets artikel 22 nye regler om jordforurening. Som noget nyt skal virksomheder, der fremstiller, frigiver eller bruger visse relevante farlige stoffer, gennemføre en basistilstandsrapport enten i forbindelse med opstart af en ny virksomhed, eller ved revurdering af en eksisterende miljøgodkendelse. Basistilstandsrapport danner grundlag for sammenligning af forureningstilstanden efter definitivt aktivitetsophør. 

Direktivets regler om basistilstandsrapport er gennemført i miljøbeskyttelsesloven (tilblivelse af basistilstandsrapport) og jordforureningsloven (ophør af driften af bestemte aktiviteter) se mere i   Lov nr. 446 af 23. maj 2012  om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om forurenet jord og forskellige andre love (Implementering af direktivet om industrielle emissioner, digigtalt tilladelses-, godkendelses- og tilsynssystem, agitringer ved ferskvandsdambrug og regulering af anvendelse af uorganisk gødning m.v.) der sikrer gennemførelse af IE-direktivet.

Reglerne om tilblivelse af basistilstandsrapport følger systemet om miljøgodkendelser og er beskrevet i Bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed.

Hvad er formålet med at lave en basistilstandsrapport?

Basistilstandsrapporten vil danne grundlag for en sammenligning tilstanden, når IE aktiviteten ophører, med den tilstand der var ved opstart af aktiviteten. Betragning (24) til IE-direktivet har udtalt følgende om formålet med en basistilstandsrapport:

" Basistilstandsrapporten bør være et praktisk redskab, der gør det muligt, så vidt det lader sig gøre, at foretage en kvalificeret sammenligning mellem tilstanden af det anlægsområde, der er beksrevet i den pågældende rapport, og anlægsområdets tilstand ved aktivitetens definitive ophør, således at det fastslås, om der har været en markant forøgelse af forureningen af jordbunden og grundvandet."

Hvis der ved ophør findes en væsentlig forøgelse af forureningsniveauet er det driftslederens ansvar at bringe anlægsområdet tilbage til den tilstand der er beskrevet i basistilstandsrapporten.

Hvilke oplysninger skal der bruges i en basistilstandsrapport?

Basistilstandsrapporten skal indeholde informationer, der gør det muligt at bestemme jordbundens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening, så der kan foretages en kvantificeret sammenligning med tilstanden når aktiviteterne ophører. Basistilstandsrapporten skal desuden indeholde oplysninger om den nuværende brug og, hvis de foreligger, om tidligere brug af virksomhedens areal. Endvidere skal informationerne omfatte jordbunds- og grundvandsmåliger, som belyser forureningstilstanden i jordbund og grundvand med farlige stoffer, der vil blive brugt af, fremstillet eller frigivet fra den pågældende virksomhed.

Hvis der allerede foreligger oplysninger, kan de indgå. Eksempelvis kan oplysninger fra en eventuel kortlægning efter jordforureningsloven benyttes. Når det skal vurderes om eksisterende oplysninger kan bruges, vil der blive lagt vægt på om oplysningerne er tilstrækkelige nye, om eventuelle prøver er taget de rigtige steder og om der er yderligere kilder til forureningen.

Indsamling af oplysninger om nuværende og tidligere brug af virksomhedens areal – samt gennemførelse af jord- og grundvandsmålinger – vil svare til fremgangsmåden ved kortlægning efter jordforureningsloven. Det er hensigten, at jord- og grundvandsmålinger skal udføres ved hvert sted, hvor oplysninger om tidligere brug af arealet indikerer, at der med en vis sandsynlighed har været anvendt de samme relevante farlige stoffer, som virksomheden påtænker at anvende fremover. Ved disse potentielle tidligere forureningskilder skal der udføres et antal boringer til 3-5 meters dybde. Dette skal sikre, at en eventuel forurening kan identificeres og forureningsniveauet i jord og grundvand kvantificeres, men der opnås ikke nødvendigvis en klar udstrækning af forureningens udstrækning.

I Godkendelsesbekendtgørelsen er det beskrevet i bilag 6, hvilke oplysninger en basistilstandsrapport skal indeholde.

Hvor ofte skal der laves basistilstandsrapport?

Basistilastandsrapporten udarbejdes før virksomheden får en miljøgodkendelse. Eksisterenede virksomheder skal også udarbejde en basistilstnadsrapport, hvis de eller deres aktiviteter er omfattet af reglerne. Dette skal ske inden godkendelse af en udvidelse eller ændring. 

Hvis en virksomhed, der allerede har udarbejdet en basistilstandsrapport, ønkser at foretage godkendelsespligtige udvidelser eller ændringer, som medfører, at virksomheden fremover bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, vil der skulle udabejdes en suppelernede basistilstandsrapport. Dette kan være aktuelt, hvis ændringen medfører, at virksomheden fremover bruger, fremstiller eller frigiver yderligere relevante farlige stoffer, som ikke er med i den oprindelige basistilstandsrapport.

Hvordan finder man ud af hvilke stoffer der er farlige og relevante?

De stoffer - der er klassificeret som "farlige" i forordning om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger - skal anvendes, fremstilles eller frigives af virksomhederne for, at udløse krav om basistilstandsrapport. Farlige stoffer er ifølge IE-direktivet stoffer eller blandinger som klassificeres som farlige i forhold til artikel 3 i Rådets forordning nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. Forordningen kan ses her.  Eller find mere information her.

Stoffet skal bruges, frigives eller fremstilles fra en aktivitet omfattet af bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen. At det skal være knyttet op på aktiviteten betyder, at eksempelvis en olietank der bruges til opvarmning af kontorbygninger ikke udløser et krav om basistilstandsrapport.

Derudover skal stoffet være relevant og farligt for en jord – eller grundvandforurening. Eksempelvis vil den eksplosive gas butan, der opbevares i en overjordisk tryktank, ikke være relevant i forhold til en jord- eller grundvandsforurening. Et andet eksempel er brug af rottegift udendørs.

Brug af anden lovgivning?

En forurening der findes ved undersøgelser til brug for basistilstandsrapporten, kan godt være omfattet af reglerne om påbud efter jordforureningsloven eller miljøbeskyttelsesloven.