IE-Direktivet

IE-direktivet ( Direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner ) afløser det tidligere IPPC direktiv. Til forskel fra IPPC direktivet indeholder IE-direktivets artikel 22 nye regler om jordforurening. Som noget nyt skal virksomheder, der håndterer visse stoffer, gennemføre en basistilstandsrapport enten i forbindelse med opstart af en ny virksomhed, eller når en eksisterende virksomhed får revurderet sin miljøgodkendelse.

Direktivets regler om bl.a. basistilstandsrapport er gennemført i miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven, i henhold til  Lov nr. 446 af 23. maj 2012 .

Derudover er reglerne om basistilstandsrapport suppleret i Godkendelsesbekendtgørelsens (Bek. Nr. 1517 af 7. december 2016), kapitel 7.

Hvad er formålet med at lave en basistilstandsrapport?

Ved hjælp af basistilstandsrapporten er det hensigten i IE Direktivet at sammenligne tilstanden når IE aktiviteten ophører med den tilstand der var ved opstart af aktiviteten. Hvis der ved ophør findes en væsentlig forøgelse af forureningsniveauet skal driftsherren bringe anlægsområdet tilbage til den tilstand der er beskrevet i basistilstandsrapporten.

Hvilke oplysninger skal der bruges i en basistilstandsrapport?

Ved udarbejdelse af basistilstandsrapporten, kan der tages udgangspunkt i oplysninger fra eksempelvis en eventuel kortlægning efter jordforureningsloven på vidensniveau 1 eller 2. Når det skal vurderes om eksisterende oplysninger kan bruges, vil der blive lagt vægt på om oplysningerne er tilstrækkelige nye, om eventuelle prøver er taget de rigtige steder og om der er yderligere kilder til forureningen.

Indsamling af oplysninger om nuværende og tidligere brug af virksomhedens areal – samt gennemførelse af jord- og grundvandsmålinger – vil svare til fremgangsmåden ved kortlægning efter jordforureningsloven på vidensniveau 1 og 2. Det er ikke forudsat at en eventuel forurening skal endelig afgrænses i forbindelse med at der laves basistilstandsrapport.

I Godkendelsesbekendtgørelsen er det beskrevet i bilag 6, hvilke oplysninger en basistilstandsrapport skal indeholde.

EU kommissionen har lavet en vejledning om basistilstandsrapporten, som man kan læse mere om her.

Hvor ofte skal der laves basistilstandsrapport?

Basistilstandsrapporten skal kun laves en gang med mindre en miljøgodkendelse kræver et tillæg til basistilstandsrapporten.

Hvordan finder man ud af hvilke stoffer der er farlige og relevante?

De stoffer - der er klassificeret som "farlige" i forordning om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger - skal anvendes, fremstilles eller frigives af virksomhederne for, at udløse krav om basistilstandsrapport. Farlige stoffer er ifølge IE-direktivet stoffer eller blandinger som klassificeres som farlige i forhold til artikel 3 i Rådets forordning nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger.

Stoffet skal bruges, frigives eller fremstilles fra en aktivitet omfattet af bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen. At det skal være knyttet op på aktiviteten betyder, at eksempelvis en olietank der bruges til opvarmning af kontorbygninger ikke udløser et krav om basistilstandsrapport.

Derudover skal stoffet være relevant og farligt for en jord – eller grundvandforurening. Eksempelvis vil den eksplosive gas butan der opbevare i en overjordisk tryktank ikke være relevant i forhold til en jord- eller grundvandsforurening. Et andet eksempel er brug af rottegift udendørs.

Brug af anden lovgivning?

En forurening der findes ved undersøgelser til brug for basistilstandsrapporten, kan godt være omfattet af reglerne om påbud efter jordforureningsloven eller miljøbeskyttelsesloven.