Liste over stoffer der er med til at forurene jorden i Danmark

Tilbage til Kap. 6. Spørgsmål og svar

Arsen

Arsen er et metallignende grundstof, som i små mængder findes naturligt i jorden. Jordforurening med arsen kan bl.a. skyldes træimprægnering, glasforarbejdning og medicinproduktion.

Sundhedsmæssige effekter:
Uorganisk arsen er mere giftigt end organisk arsen. Langvarig udsættelse for uorganisk arsen kan medføre en række helbredsskader, bl.a. kredsløbsforstyrrelser og koldbrand. Uorganiske arsenforbindelser kan fremkalde kræft, især hudkræft.

Jordkvalitetskriteriet
20 mg arsen pr. kg jord.

Afskæringskriteriet:
20 mg arsen pr. kg jord.

Bly

Bly er et metal, som findes naturligt i jorden. Bly er tidligere blevet meget brugt, bl.a. som tilsætningsstof i benzin. Jordforurening med bly er derfor meget almindelig, især i byer og langs veje.

Sundhedsmæssige effekter:
Små børn er særligt følsomme for bly, fordi børn lettere end voksne optager bly gennem mave-tarmkanalen, og fordi børns nervesystem er mere følsomt for blys skadevirkninger. Selv indtagelse af små mængder bly har vist sig at påvirke børns indlæringsevne, hørelse og adfærd.
Hos voksne kan indtagelse af bly føre til nyreskader og øget forekomst af hjerte-karsygdomme.
Bly og uorganiske blyforbindelser er klassificeret som muligt kræftfremkaldende hos mennesker.

Jordkvalitetskriteriet:
40 mg bly pr. kg jord.

Afskæringskriteriet:
400 mg bly pr. kg jord.

Cadmium

Cadmium er et metal, der findes naturligt i jorden. Jordforurening med uorganiske cadmiumforbindelser sker bl.a. ved fremstilling af batterier og elektroniske komponenter. En del planter, særligt korn og andre frøafgrøder, kan optage cadmium fra jorden.
Gennemsnitlig indtager en voksen person 17 mg cadmium pr. dag, som især stammer fra kornprodukter og grøntsager. Rygning kan bidrage med yderligere 1-2 mg pr. cigaret

Sundhedsmæssige effekter:
Cadmium ophobes i nyrerne, og nyreskade med nedsat nyrefunktion og eventuelt knogleskørhed anses for den vigtigste kroniske skadevirkning ved indtagelse af cadmium.
Cadmium kan endvidere fremkalde lungekræft, men denne effekt er kun set efter indånding af stoffet.

Jordkvalitetskriteriet:
0,5 mg cadmium pr. kg jord.

Afskæringskriteriet:
5 mg cadmium pr. kg jord.

Kobber

Man bruger kobber og en række kobberforbindelser til træimprægnering. Andre væsentlige forureningskilder er afbrænding (ledninger), sprøjtemidler, tagbelægning og vandledninger.
Kobber er et essentielt sporstof for planter og mennesker.

Sundhedsmæssige effekter:
Kobber er et essentielt sporstof for mennesker. Det daglige behov er anslået til ca. 2,5 mg.
Kroniske effekter hos mennesker er beskrevet ved erhvervsmæssig udsættelse, hvor inhalation af støv indeholdende 100 mg pr. m 3 luft har medført udvikling af lungefibrose.
I langtidsforsøg med hunde er der fundet et nuleffekt-niveau på 5 mg pr. kg legemsvægt pr. dag ved et års dosering.

Jordkvalitetskriteriet:
500 mg pr. kg jord.

Afskæringskriteriet:
1.000 mg pr. kg jord.

Krom

Krom er et metal, som er vidt udbredt i naturen og næsten altid som trivalent krom. Tilstedeværelsen af hexavalent krom skyldes stort set altid menneskelig aktivitet.
Inden for træimprægnering bruger man en række kromforbindelser, og den væsentligste forureningskilde er da også anvendelsen af krom i træimprægneringsmidler.
I jord findes krom hovedsageligt som trivalent krom, idet hexavalent krom bliver til trivalent krom, når et organisk stof som jord er til stede.

Sundhedsmæssige effekter:
Krom betragtes som et essentielt næringsstof. Det daglige behov er usikkert, men anses for at ligge omkring 50-200 mg/dag.
Lang tids udsættelse for hexavalente kromforbindelser kan give forskellige former for mavetarmgener. Ved erhvervsmæssig udsættelse (inhalation) for hexavalente kromforbindelser ses øget forekomst af lungekræft.

Jordkvalitetskriteriet:
Total krom: 500 mg pr. kg jord.
Hexavalent krom: 20 mg pr. kg jord.

Afskæringskriteriet:
Total krom: 1.000 mg pr. kg jord
Der er intet afskæringskriterium for hexavalent krom.

Kviksølv

Kviksølv er et naturligt forekommende metal. Kviksølv kan både forekomme som metallisk kviksølv samt indgå i uorganiske og organiske forbindelser. Kviksølv bindes til jordpartikler og kan i miljøet omdannes fra en gruppe af kviksølvforbindelser til en anden afhængig af de fysisk/kemiske forhold i jorden. Koncentrationen af methylkviksølv udgør en lille del (<1%) af det totale kviksølvindhold.
Kviksølv anvendes hovedsageligst i videnskabeligt udstyr, elektrisk udstyr og i tandfyldninger.

Sundhedsmæssige effekter :
Nyreskader synes at være de kritiske effekter ved oralt indtag.
Centralnervesystemet er det kritiske organ ved langtidseksponering med kviksølvdampe. Med stigende eksponering ses symptomer som svækkelse og træthed, anoreksi og mavetarmforstyrrelser, rystelser, ophidselse, tab af hukommelse, søvnløshed samt alvorlige adfærds og personlighedseffekter.

De lettere effekter optræder ved 100 mg/m 3 og de sværere ved 600 mg/m 3 .

Epidemiologiske undersøgelser peger på, at eksponering med methylkviksølv eller kviksølvdampe især udgør en fare for fostre og nyfødte, idet centralnervesystemet under udvikling er specielt følsomt for forgiftning.

Jordkvalitetskriteriet:
1 mg pr. kg jord.

Afskæringskriteriet:
3 mg kviksølv pr. kg jord.

Nikkel

Nikkel er et metal, som udgør ca.0,01 % af vulkanske klipper. Jordforurening med nikkelforbindelser forekommer f.eks. i forbindelse med metalforarbejdende virksomheder. I jord bindes nikkel kraftigt til jordpartiklerne, men kan især ved surt pH frigives og udvaskes.
Gennemsnitlig indtager en voksen 160 mg nikkel pr. dag. Nikkel i maden optages kun i ringe grad - under 1 %. Men øget optagelse - op mod 30 % - forekommer ved indtagelse af letopløselige nikkelsalte på tom mave.

Sundhedsmæssige effekter:
Nikkel anses for kræftfremkaldende, men kun ved indånding. Indtagelse af nikkel i store doser kan medføre akut forgiftning.
Den væsentligste sundhedsskadelige effekt af nikkel er hudkontaktallergi (f.eks. fra smykker og knapper). 8-14 % af danske kvinder er nikkelallergikere.
Forsøg har vist at nikkelallergikere reagerer på hudkontakt med vandige nikkelopløsninger på 360 ppm, og helt ned til 0,5 ppm, hvis huden er beskadiget og tæt tildækket. Ved provokationsforsøg er set forværring af eksem efter indtagelse af 0,6 mg letopløselig nikkelforbindelse på tom mave, svarende til 0,01 mg pr. kg legemsvægt.

Jordkvalitetskriteriet:
30 mg nikkel pr. kg jord.

Afskæringskriteriet:
30 mg nikkel pr. kg jord.

Tjærestoffer

Tjærestoffer er en stor gruppe organiske kulbrinter, med tre eller flere kondenserede aromatiske ringe, hvoraf benzo(a)pyren og dibenz(a,h)anthracen er de vigtigste i toksikologisk henseende. Tjærestoffer findes naturligt i råolie og dannes ved ufuldstændig forbrænding af organisk materiale. Jordforurening med tjærestoffer findes i forbindelse med petrokemiske anlæg, gasværksgrunde, tjære/asfalt-anlæg, træimprægneringsindustri, energi- og forbrændingsanlæg samt trafik. Tjærestoffer er meget persistente i jordmiljøet.
Føden er en væsentlig kilde til indtagelse af tjærestoffer, men indholdet i maden varierer stærkt med kostens sammensætning. Og især med tilberedelsen; jo mere stegt, grillet og røget maden er, des flere tjærestoffer indeholder den.

Sundhedsmæssige effekter:
Tjærestoffer er yderst fedtopløselige og optages let fra lunger, mave-tarmkanal og hud. Ved hudkontakt kan opstå irritation, acne-lignende udslet og overfølsomhed. Tjærestoffer er kræftfremkaldende.

Jordkvalitetskriteriet:
PAH-total: 4 mg pr. kg jord
Benz(a)pyren: 0,3 mg pr. kg jord
Di-benz(a,h)anthracen: 0,3 mg pr. kg jord

Afskæringskriteriet:
PAH-total: 40 mg pr. kg jord
Benz(a)pyren: 3 mg pr. kg jord
Di-benz(a,h)anthracen: 3 mg pr. kg jord

Zink

Man bruger zink i galvaniseringsindustrien, i legeringer og i mange andre produkter for eksempel maling, papir, batterier og gummi.

Sundhedsmæssige effekter:
Zink er et essentielt mineral, der indgår i en række væsentlige enzymsystemer. Det daglige behov er anslået til 12 mg.
Akutte effekter ved indtagelse er sjældent observeret. Symptomer observeret omfatter kvalme, opkastning, diaré samt mavekrampe. Opkastning er set ved doser på 325 til 650 mg zink.
Indånding af omkring 100 mg/m3 zinkklorid har forårsaget betændelsesreaktioner i lunger og lungeødem med døden til følge. Metalrøgfeber (åndedrætsbesvær, feber, hovedpine, hedeture, smerter i benene) har været beskrevet efter indånding af 600 mg/m3 i zinkoxid i 10 min.
Indtagelse af 660 mg zinksulfat dagligt i 10 uger (behandling mod mavesår) har medført lettere grad af diaré hos 3 ud af 52 patienter.
Der er ikke fundet sammenhæng mellem udvikling af kræft og erhvervsmæssig udsættelse for zink.

Jordkvalitetskriteriet:
500 mg pr. kg jord.

Afskæringskriteriet:
1.000 mg pr. kg jord.

Tilbage til Kap. 6. Spørgsmål og svar