Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Forurenede og muligt forurenede grunde

Samlet var der ved udgangen af 2012 registreret cirka 30.000 forurenede eller muligt forurenede lokaliteter hos regionerne.

  • 15.832 lokaliteter er helt eller delvist kortlagt på vidensniveau 2 (V2) , hvilket svarer til, at der er konstateret jordforurening på lokaliteten.
  • 14.582 lokaliteter er kortlagt på vidensniveau 1 (V1) , hvilket svarer til, at der er kendskab til aktiviteter på lokaliteten, der muligvis kan have forårsaget jordforurening.

Der er tale om et bredt spektrum af forureningskilder. Benzin- og servicestationer og andre aktiviteter med olie/benzin udgør sammen med renserier de største grupper, som er årsag til kortlægning på V2.

Er din grund forurenet?

Hvis man ønsker at finde oplysninger om, hvorvidt en ejendom er kortlagt som forurenet kan man henvende sig til regionen, da det i Danmark er regionerne, der kortlægger forurenede arealer. Desuden kan data findes på Danmarks Miljøportal . Det er også en god ide, at kontakte kommunen, hvis man ønsker at vide mere om en ejendom, f.eks. om der tidligere har været aktiviteter på grunden, der muligvis kan have forurenet.

Regionernes årlige indberetninger om den offentlige forureningsindsats

Miljøstyreslen følger myndighedernes administration af loven.

Regionsrådene skal afgive en årlig indberetning til Miljøstyrelsen om gennemførte aktiviteter og om den planlagte indsats, budgetter, m.v. for de kommende år. Regionernes indberetning skal indeholde oplysninger om jordforurening, uanset tidspunktet for den skete forurening eller hvordan forureningen er sket, og uanset om det er en punktkilde eller en diffus kilde.

Indberetningerne fra regionerne forventes at blive gjort tilgængelig via DKJord.