Materialenyttiggørelse

Du må håndtere genanvendeligt erhvervsaffald, men ikke håndtere affald til forbrænding eller deponering.

Med materialenyttiggørelse menes, at affaldet gennemgår én af disse behandlingsformer:

  • Forberedelse til genbrug.
  • Genanvendelse.
  • Anden endelig materialenyttiggørelse.
  • Forbehandling til de nævnte behandlingsformer.

Behandlingsformerne er prioriterede efterl affaldshierakiet, hvor f.eks. genbrug er højere prioriteret end genanvendelse osv. Se mere om affaldshierarkiet og om de centrale begreber på affaldsområde t.

Forberedelse til genbrug
Det kan f.eks. være gamle mursten, som renses og bruges som mursten igen. Forberedelse vil ofte være den form for materialenyttiggørelse, der er bedst for miljøet. Se affaldshierarkiet.

Genanvendelse
Det kan f.eks. være plast, der smeltes om til nye plastprodukter, eller gipsplader, der nedknuses og bruges i produktionen af nye gipsplader. Genanvendelse vil i de fleste tilfælde ikke være lige så godt for miljøet som forberedelse til genbrug, men bedre end anden endelig materialenyttiggørelse.

Anden endelig materialenyttiggørelse
Der er tale om anden endelig materialenyttiggørelse, når et materiale bruges til et andet slutformål, end det oprindeligt blev fremstillet til. Det kan for eksempel være, når beton nedknuses og bruges som fundament i en vej i stedet for grus. Denne form for materialenyttiggørelse er typisk dårligere for miljøet end, hvis materialerne blev genanvendt, men det er dog bedre end bortskaffelse ved forbrænding eller deponering.

Forbehandling
Det kan f.eks. være papir, der presses i baller, og granulering af plast for at kunne gå til egentlig genanvendelse på et andet behandlingsanlæg.

Sortering af blandede tørre fraktioner eller vaskning af glasaffald inden omsmeltning er også forbehandlingsoperationer.

Genbrug
Genbrug er ikke det samme som forberedelse til genbrug. Genbrug af ting, der ikke er affald, er ikke en behandlingsform. Det er slet ikke omfattet af de regler, der beskrives på de her sider, fordi reglerne her kun omfatter ting, der er blevet til affald.

Der findes masser af brugte ting og genstande, som ikke er blevet til affald. For at noget er blevet til affald, kræver det, at ejeren beslutter at skille sig af med det som affald eller er forpligtet til det. Hvis ejeren i stedet beslutter at sælge sine brugte ting, give dem væk eller bytte dem til noget andet, bliver de ikke til affald. Det kan der læses mere om i kapitel 2 "Definitioner" i Affaldsbekendtgørelsen .

Når folk køber nyt køkken, er det typisk en tømrer, der afmonterer det gamle og sætter det nye op. Hvis de har en aftale om, at tømmeren tager det gamle køkken med sig, tænker de måske ikke på, om det skal smides ud. Det kan være svært at vide om det gamle køkken er affald, hvis aftalen med tømmeren ikke er klar. Hvis de har aftalt, at tømmeren sælger det gamle køkken videre, vil det gamle køkken ikke være affald.

Ting, der ikke er blevet til affald, er ikke omfattet reglerne om affald, og kan sælges frit af alle og til alle, med de begrænsninger som i øvrigt følger af andre love.