Metodik til stedsspecifik risikovurdering ved deponering af affald

BEMÆRK: Dette materiale er en del af ”Metodik til stedsspecifik risikovurdering ved deponering af affald”

Materialet er foreløbig og af oplysende karakter, og indholdet kan på nuværende tidspunkt ikke alene danne grundlag for en konkret sagsbehandling og myndighedsafgørelse. Baggrunden for dette er, at Miljøstyrelsen arbejder for at afklare særlige forhold omkring vandrammedirektivets betydning for stedsspecifik vurdering af deponeringsanlæg og påvirkningen heraf i receptor. Afklaringerne kan give anledning til konsekvensrettelser i metodikken, som den er formuleret for nuværende, og det kan være nødvendigt at rettelserne skal indarbejdes i metodikkens værktøjer herunder modelværktøjer, brugervejledninger og dokumentationsrapporter. Således må offentliggjorte rapporter og værktøjer under metodikken for nuværende betragtes som foreløbige.

Miljøstyrelsen offentliggør rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at indlægget udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

Risikovurderingsværktøjet er beregningsteknisk forberedt til at kunne regne med nedbrydning når et bedre datagrundlag er tilvejebragt. Derfor indgår nedbrydning i sammenfatningen, brugervejledninger og som en del af transportmodellen. Miljøstyrelsen finder på nuværende tidspunkt ikke tilfredsstillende dokumentation for at nedbrydning kan indgå som en aktiv del i sagsbehandlingen ved brug af værktøjet. Såfremt at der på et senere tidspunkt tilvejebringes ny viden er Miljøstyrelsen åben for at lade nedbrydning indgå. Det betyder at metoden er forberedt til at inkludere nedbrydning, men at Miljøstyrelsen mangler den nødvendige viden for at kunne vurdere denne i sagsbehandlingen. Ny viden kan bl.a. bestå i en opdateret samlet videnskabelig rapport, hvor det er beskrevet, hvorledes der kan regnes med nedbrydning konkret i perkolatfaner fra deponeringsanlæg.

I Danmark har vi gennem mange år haft fokus på at beskytte miljøet omkring de danske deponeringsanlæg.

EU's deponeringsdirektiv, som indeholder en række foranstaltninger i forhold til miljøbeskyttelse, blev i det væsentligste implementeret i 2001 i Danmark, og senest implementerede vi i 2009. EU’s rådsbeslutninger om vurdering af affald til deponering.

Ved implementering blev direktivets krav til miljøbeskyttelse tilpasset de danske forhold ud fra nogle generelle betragtninger.

Branchen har ønsket at få mulighed for at kunne gennemføre en konkret og stedsspecifik vurdering af miljøpåvirkningen fra det enkelte deponeringsanlæg. Samtidig har branchen længe manglet et værktøj til at kunne forudsige miljøpåvirkningen fra deponering af affald som funktion af tiden. Det er der brug for, når der skal sættes penge til side til at dække de omkostninger, der er forbundet med efterbehandling efter nedlukning.

En metodik til vurdering af deponeringsanlægs påvirkning af grundvand, overfladevand og natur vil fremadrettet kunne danne grundlag for en dialog i branchen om, hvordan de centrale spørgsmål, som knytter sig til deponering af affald i Danmark, skal håndteres.

Dansk Affaldsforening, Miljøstyrelsen og DepoNet har derfor i fællesskab udviklet en metodik til stedsspecifik risikovurdering ved deponering af affald i forhold til at synliggøre forureningspåvirkningen fra udledning af perkolat til det omkringliggende miljø; grundvand, overfladevand samt natur. Metodikken kan dog på nuværende tidspunkt ikke finde anvendelse i forbindelse med konkret sagsbehandling og myndighedsafgørelser.

Sammenfatning og overblik

Metodikken er baseret på nyeste viden samt de grundlæggende principper, som også er anvendt i forbindelse med fastsættelse af acceptkriterier for modtagelse af affald på deponeringsanlæg (Bekendtgørelse om deponeringsanlæg, BEK 719:2011). Metodikken forventes at kunne anvendes for:

  • Alle deponeringsanlæg i drift (kystnære og ikke kystnære)
  • Afsluttede deponeringsanlæg i efterbehandling
  • Udvidelser af bestående deponeringsanlæg
  • Planlægning af eventuelle nye deponeringsanlæg
  • Nedlukkede lossepladser
  • Nedlagte ukontrollerede lossepladser under den offentlige indsats administreret af regionerne

Metodikken kan dog på nuværende tidspunkt ikke anvendes i forbindelse med myndighedsafgørelser eller konkret sagsbehandling.
Dokumentet "Anvendelse af metodik til risikovurdering ved deponering af affald" giver en overordnet beskrivelse af den tilgang, der anvendes i metodikken samt en trinvis beskrivelse af metodikkens anvendelse. På hvert trin er der henvisninger til de konkrete værktøjer, der foreslås anvendt. Sammenfatningen indeholder også et overblik over de uafklarede forhold i metodikken.

Modul 1: Beskrivelse af kilden og kildestyrken

Der er opbygget en excel-baseret model til vurdering af stofkoncentrationen og perkolatmængden fra deponeringsanlæggets/lossepladsens bund (kildestyrken) som funktion af tiden. Denne kan dog på nuværende tidspunkt ikke finde anvendelse i forbindelse med konkret sagsbehandling og myndighedsafgørelser. Modellen kræver stedsspecifikke data for deponeringsanlæggets fysiske udformning samt data for stoffrigivelse og perkolatdannelse over tid.

Hvis stedsspecifikke data for stoffrigivelse og perkolatdannelse ikke er tilgængelige, er der i modellen indarbejdet en mulighed for at anvende default-værdier.

Modellens output beskriver kildestyrken som funktion af tiden i overgangen mellem deponeringsanlæggets bund og det omkringliggende miljø.  Der er udarbejdet en brugervejledning til modellen samt to baggrundsrapporter om principper for opstilling af model samt valg og forudsætninger.

Modul 2: Stoftransport i jord og grundvand

Beskrivelse af stoftransport i jord og grundvand kan tilgås på tre trin i metodikken:

Trin 1: Simple betragtninger, der kun tager hensyn til eventuel opblanding i grundvand og overfladevand

Trin 2: Anvendelse af GrundRisk Landfill. Modellen tager højde for opblanding i grundvand samt stoftilbageholdelse og nedbrydning

Trin 3: Anvendelse af en numerisk model. Der gives retningslinjer for opstilling af numeriske modeller i forbindelse med deponeringsanlæg

GrundRisk Landfill, som er en tilpasning af IT-værktøjet GrundRisk, der er udviklet til mindre jordforureninger, er baseret på forholdsvis få stedsspecifikke oplysninger og giver et forsimplet men konservativt billede af, hvordan forureningsstoffer transporteres i jorden over og under grundvandsspejlet over tid. Modellen kan regne på flere deponeringsenheder samtidig og give et samlet billede for påvirkningen i grundvandet nedstrøms. Outputtet fra Kildestyrkemodellen kan bruges som datainput til såvel GrundRisk Landfill som en numerisk model. Der er udarbejdet en brugervejledning til GrundRisk Landfill samt en dokumentationsrapport for udvikling og tilpasning af modellen. Modellen kan dog på nuværende tidspunkt ikke kan finde anvendelse i forbindelse med konkret sagsbehandling og myndighedsafgørelser.

Modul 3: Påvirkning af receptor

Der er udarbejdet et notat, som giver et overblik over hvilke receptorer, der er relevante at inddrage i forbindelse med vurdering af miljøpåvirkningen fra deponeringsanlæg samt i hvilke situationer. Notatet sammenfatter kriterier for fastsættelse af sammenligningspunktet (point of compliance), miljøkrav og –mål samt praksis for udpegning af blandingszoner. Der gives endvidere et overblik over gældende lovgivning for receptorer.

Udsivning af perkolatforurenet grundvand til vandløb har været et særligt opmærksomhedspunkt. Der er opstillet en model til belysning af, hvordan stofudsivning og -spredning i vandløbet sker fra en bred front i brinken, og der er givet anbefalinger til, hvordan påvirkningen af vandløbet vurderes. Disse giver dog ikke nødvendigvis udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Der er udarbejdet en brugervejledning til modellen samt en dokumentationsrapport for udviklingen. Modellen kan dog på nuværende tidspunkt ikke kan finde anvendelse i forbindelse med konkret sagsbehandling og myndighedsafgørelser.

Eksempler på anvendelse af metodik

Der er gennemført tre eksempler på anvendelsen af metodik til stedsspecifik risikovurdering ved deponering af affald for konkrete deponeringsanlæg, to ikke-kystnære og et kystnært. Eksemplerne indeholder ikke en fuld risikovurdering, men indeholder væsentlige elementer af en samlet risikovurdering, hvor metodikken dermed bringes i anvendelse. På nuværende tidspunkt vil metodikken dog ikke kunne finde tilsvarende anvendelse i konkret sagsbehandling eller myndighedsafgørelser.

Konsekvensvurdering

Der er gennemført en vurdering af de økonomiske konsekvenser for et deponeringsanlæg, hvis der anvendes en stedsspecifik tilgang til vurdering af risiko for påvirkning af det omkringliggende miljø i forhold til frigivelse af perkolat. Med udgangspunkt i de tre beregningseksempler, der er gennemført i branchepartnerskabet, er der foretaget en vurdering af, hvor mange penge der ville mangle i opsparet sikkerhedsstillelse, hvis den nuværende efterbehandlingstid på typisk 30 år blev forlænget. Analysen af de økonomiske konsekvenser bygger på forskellige scenarier med varierende forudsætninger om efterbehandlingstidens længde, indekseringens størrelse og forrentningens omfang.