Næringsstoffer
Spildevandsslam indeholder næringsstoffer og organisk materiale, som udnyttes ved anvendelsen på landbrugsjord og dermed spares ressourcer.
Spildevandsslam har et væsentligt indhold af næringsstoffer, som kvælstof, fosfor og kalium, men også en lang række mikro-næringsstoffer og en mængde organisk stof, der er vigtigt for jordens struktur.
Hvis slammet ikke indeholder væsentlige mængder af miljøskadelige stoffer, kan den med fordel anvendes som gødnings- eller jordforbedringsmiddel til jordbrugsformål. Det spildevandsslam, som kan anvendes til jordbrugsformål efter affald til jord-bekendtgørelsen, har derfor en kvalitet, der kan sammenlignes med bl.a. husdyrgødning.
Recirkuleringen af fosfor som gødning
Et vigtigt argument for anvendelsen af spildevandsslam på landbrugsjord er recirkuleringen af fosfor som gødning. Fosfor er en begrænset ressource i verden.
Fosforindholdet i det spildevandsslam, der anvendes til jordbrugsformål, er ca. 3.500 tons.
Spildevandsslam anvendes i dag primært hos planteavlere og erstatter her handelsgødning.
Affald til jord-bekendtgørelsen
Krav i affald til jord-bekendtgørelsen sikrer, at spildevandsslam kan anvendes til jordbrugsformål uden skadelige virkninger på miljøet, mennesker, planter og dyr, herunder også i områder med særlige drikkevandsinteresser.
Anvendelse af spildevandsslam til landbrugsjord er reguleret i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (affald til jord-bekendtgørelsen). EU’s slamdirektiv er implementeret i affald til jord-bekendtgørelsen.
Med bekendtgørelsen reguleres, hvilke affaldstyper, der kan anvendes til jordbrugsformål. I bekendtgørelsen stilles skrappe krav til kvaliteten af affaldet, herunder spildevandsslammet, med hensyn til såvel indholdet af tungmetaller og udvalgte miljøfremmede stoffer, samt hygiejniske og behandlingsmæssige krav.
Grænseværdier
Bekendtgørelsens grænseværdier er generelt fastsat ud fra det kriterium, at der ikke må ske en ophobning af metaller og miljøfremmede stoffer i jorden som følge af anvendelse af spildevandsslam og andet affald til jordbrugsformål. Ligeledes er det forbudt at anvende ubehandlet spildevandsslam til jordbrugsformål og anvendelsen af slammet er begrænset i forhold til behandlingens omfang.
Grænseværdierne for tungmetaller er siden den første affald til jord-bekendtgørelse blevet skærpet flere gange og er i dag blandt de skrappeste i Europa. Det betyder, at spildevandsslammet i dag er sammenligneligt med husdyrgødning og handelsgødning.
Fintmasket kontrolsystem
Affald til jord-bekendtgørelsen har desuden et fintmasket kontrolsystem, der betyder, at alt spildevandsslam analyseres og godkendes inden anvendelsen til jordbrugsformål.
Kvaliteten af spildevandsslam til jordbrugsformål er desuden underlagt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam mm. til jordbrugsformål.
I praksis er det Landbrugsstyrelsen, der har tilsynsforpligtigelsen med, at spildevandsslam anvendt til jordbrugsformål overholder kvalitetskravene.
Se affald til jord-bekendtgørelsen her
Livscyklus og samfundsøkonomisk analyse for anvendelse af spildevandsslam
I rapporten er konsekvenserne (fordele og ulemper) af 13 forskellige behandlingsformer for behandling af spildevandsslam vurderet mht. miljø, ressourcer og økonomi, suppleret med alene en miljøvurdering af en 14. behandlingsform, som pt. ikke etableret, men en mulig (kommende) løsning såfremt fosfor skal udvindes fra asken ved forbrænding af spildevandsslam.
Miljøvurderingen er foretaget som en livscyklusvurdering. Resultaterne viser de potentielle miljøpåvirkninger, som under visse særlige omstændigheder kan forventes at indtræffe. Miljøvurderingen viser, at der ikke er et enkelt scenarie, som er bedst i alle miljøkategorier, og som uden forbehold kan siges at have den bedste miljøprofil.
Der kan derfor ikke udpeges ét scenarie, der miljømæssigt set er det foretrukne. Det gælder dog generelt, at det må foretrækkes at udrådne slammet og udnytte energien fra den producerede biogas, da der herved produceres el og varme, som fortrænger fossilt baseret energi. Hvis slammet udgør en risiko for miljø og sundhed, fordi indholdet af tungmetaller er for højt, vil slammet blive forbrændt, som det i dag sker fx på Lynetten.
Hvis slammet skal forbrændes, er det miljømæssigt en fordel at udvinde fosforen fra asken. I de scenarier, hvor fosfor nyttiggøres, spares typisk en mængde virgint fosfor på ca. 30 kg. pr. ton tørstof slam.
Den samfundsøkonomiske vurdering viser, at mineralisering er den billigste behandlingsform ved decentral behandling på mindre anlæg (decentral behandling), mens slamforbrænding er dyrest. Direkte udbringning på landbrugsjord er den billigste behandlingsform ved central behandling, og slamforbrænding er også her dyrest.
Slamforbrænding på dedikerede slamforbrændingsanlæg koster omtrent det samme, uanset om der sker udnyttelse af fosforen eller ej. Der skønnes således en meromkostning på kun ca. 60 kr./ton tørstof. Fosforindvinding af asken er dog en ny teknologi under udvikling, hvor der er stor usikkerhed på omkostningerne. De velfærdsøkonomiske omkostninger mellem scenarierne varierer mellem ca. 1.600 kr. og ca. 5.300 kr. pr. ton tørstof slam.
Alternativ håndtering af spildevandsslam indeholdende mikroplastik
Miljøstyrelsen har udgivet en ny rapport med en kortlægning af fordele og ulemper ved alternativ udnyttelse af spildevandsslam indeholdende mikroplastik. Rapporten er et led i Det Nationale Plastikcenters opgave med vidensdannelse på området og består af en vurdering af de alternative teknologier, der er på markedet lige nu for behandling og udnyttelse af spildevandsslam indeholdende mikroplastik, hvor spildevandslammets gødningsværdi bevares bedst muligt.
I denne rapport er det vurderet, hvilke fordele og ulemper, der er ved alternativ håndtering af spildevandslam med udgangspunkt i mikroplastik, samt i at udnytte slammets gødnings- og jordforbedrende egenskaber. Rapporten har også set på slammets eventuelle indhold af PFAS. I dag bioforgasses 50-70 % af slammet, derfor er stabilisering af spildevandsslam ved bioforgasning med efterfølgende udbringning på landbrugsjord brugt som reference i rapporten, kaldet direkte udspredning. Ud over referencen er der taget udgangspunkt i 5 alternative behandlingsmetoder; kompostering, pyrolyse, medforbrænding, monoforbrænding samt struvitudvinding. Den samlede vurdering af alternativerne er opstillet i et skema, hvor de er markeret med farvede smileys, der angiver hvordan de alternative behandlingsmetoder er vurderet i 6 kategorier på forskellige parametre. Hver af de 6 vurderingskriterier (teknologi inkl. barriere, økonomi, plantetilgængelighed, ressourcer i spildevandsslam, miljøfremmede stoffer inkl. mikroplastik og miljømæssig bæredygtighed) er vurderet med udgangspunkt i fordele og ulemper. Det er væsentligt at pointere, at det ikke er enkeltstående faktorer, der danner grundlaget for vurderingen i hver enkelt kategori, men en samlet vurdering af helheden af parametre.
På baggrund af vurderingerne gives en smiley i hver kategori, hvor lavest score gives en mørkerød sur smiley, middel score gives gul smiley og højest score gives en mørkegrøn glad smiley. Det er vigtigt at nævne, at vurderingerne af alternativerne tager udgangspunkt i, at slammet indeholder mikroplastik og at indholdet af eventuelle andre miljøfremmede stoffer må antages at overholde grænseværdierne.
Hvad er spildevandsslam?
Størstedelen af det materiale, der fjernes under den biologiske rensning af spildevand, kaldes spildevandsslam. Spildevandsslammet består primært af mikroorganismer, der har renset spildevandet for fx organisk materiale, fosfater med mere, så vandet igen kan indgå i naturens kredsløb. Spildevandsslam består derfor primært af organisk materiale, men også næringsstofferne fosfor og kvælstof, og dermed en ressource, man kan føre tilbage til jorden. Ved at øge genanvendelsen af fosfor og andre næringsstoffer fra spildevandsslam, kan man reducere import af kunstgødning og begrænse miljøbelastningen og øge recirkulering af næringsstoffer og jordens kulstof (humus).
Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet har for Miljøstyrelsen udarbejdet en risikovurdering med forslag til grænseværdier for PFAS i spildevandsslam, der tager hensyn til grundvand, overfladevand, jord og afgrøder. Det sker efter, at Miljøstyrelsen i juni 2021 skærpede grænseværdien for PFAS i drikkevand på baggrund af anbefalinger fra DTU Fødevareinstituttet, der havde gennemgået dokumentation fra Det Europæiske Fødevareagenturs (EFSA). I juli 2021 skærpedes kravene til PFAS i jord.
15. oktober 2021 udmeldte Miljøstyrelsen en vejledende grænseværdi for PFAS i spildevandsslam. Du kan læse Miljøstyrelsens udmelding her. Denne grænseværdi var baseret på kvalitetskriteriet for, hvornår jord er at betragte som forurenet. Miljøstyrelsen bestilte herefter i februar 2022 DCE til at udarbejde en risikovurdering af PFAS i spildevandsslam ud fra den nyeste viden og beregne et fagligt bidrag til en grænseværdi, der tager hensyn til grundvand, overfladevand, jord og afgrøder.
Det faglige bidrag bruges i en indstilling til miljøministeren, som træffer beslutning om endelig grænseværdi. Grænseværdien indarbejdes efterfølgende i affald til jord-bekendtgørelsen.