Shredderaffald

I Regeringens ressourcestrategi ”Danmark uden affald” er øget udnyttelse af ressourcerne i shredderaffald et af fokusområderne. Det forventes på baggrund af ressourcestrategiens initiativer, at der fra 2018 højst deponeres 30 % af shredderaffaldet, mens 70 % nyttiggøres (mindst 10 % forventes genanvendt). Udviklingen frem mod 2024 forventes at indebære, at allerede deponeret shredderaffald i højere grad graves op og behandles.

Shredderaffald er en samlet betegnelse for produktionsaffald, som fremkommer hos virksomheder, der neddeler metalholdigt affald, såsom biler, hårde hvidevarer, jern fra genbrugspladser, jern fra nedrivningsvirksomheder, etc. Shredderaffald består af materialer, såsom plast, tekstil og gummi, som har været del af det affald (formateriale) shredderanlægget har modtaget, jern og metal, som ikke er blevet frasorteret efter shredning, samt en rest af sten, støv, glasskår, mv.

Der produceres årligt omkring 100.000-150.000 tons shredderaffald, og det anslås, at der ligger mere end 1,8 mio. tons shredderaffald i specialdeponier. Indtil nu er hovedparten af shredderaffald i Danmark blevet deponeret, men det forventes ændret i løbende af de kommende år, så en langt større del af ressourcerne i shredderaffald nyttiggøres. Til at støtte op om udviklingen igangsatte Miljøstyrelsen i 2014 en livscyklusvurdering (LCA) og samfundsøkonomisk vurdering af behandling af nyproduceret og allerede deponeret shredderaffald. Resultaterne af undersøgelserne er afrapporteret i tre rapporter, som findes i boksen til højre på siden.

Miljøstyrelsen vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for at etablere behandlingskrav for hverken nyproduceret eller allerede deponeret shredderaffald. Rapporterne peger dog på, at der er behov for en klar og permanent definition af, hvornår shredderaffald kan betragtes som forbrændingsegnet. Miljøstyrelsen har derfor i 2016 igangsat et projekt, der skal bidrage til at fastsætte permanente kriterier for shredderaffalds forbrændingsegnethed.

 


 

Partnerskab for shredderaffald

Miljøministeriet etablerede i 2011 et innovationspartnerskab for shredderaffald med det overordnede formål at skabe en platform for strategisk samarbejde om udvikling af regulering, teknologi og forretningsmuligheder for genanvendelse og nyttiggørelse af ressourcer i shredderaffald. Partnerskabet er i sin oprindelige form blevet nedlagt ved udgangen af 2014.

Arbejdet og konklusionerne fra det første (2011/2012) års aktiviteter i partnerskabet findes her: Partnerskab for shredderaffald – Statusrapport efter 1. år

 Arbejdet og konklusionerne fra det andet (2013/2014) års aktiviteter i partnerskabet findes her:  Partnerskab for shredderaffald – Statusrapport efter 2. år

 


 

Forbrænding af shredderaffald

Miljøstyrelsen forventer, at en stor del af det shredderaffald, der fremover forventes nyttiggjort, vil ske ved forbrænding i godkendte forbrændingsanlæg. I dag er der tre danske forbrændingsanlæg, der er godkendt til at brænde farligt shredderaffald, og fem danske anlæg, der er godkendt til at forbrænde ikke-farligt shredderaffald. Hvis shredderaffaldet har gennemgået en behandling, der gør, at det hverken er farligt eller metalbelastet, må det brændes på alle danske forbrændingsanlæg.

Miljøstyrelsens vejledende fortolkning af, hvornår shredderaffald kan betegnes som forbrændingsegnet findes her

Det anbefales, at metalindholdet i shredderaffald ikke overstiger 5 % (50.000 mg/kg), heraf må kobberindholdet maksimalt udgøre 2,5 % (25.000 mg/kg). Disse værdier refererer til shredderaffaldets indhold af frie metaller. Det kan antages, at for shredderaffald med en kornstørrelse > 5 mm vil halvdelen af jern og aluminium findes som frie metaller og halvdelen som oxider. For andre metaller, herunder kobber, kan det antages, at disse metaller udelukkende findes som frie metaller.

De opstillede kriterier for shredderaffalds forbrændingsegnethed gælder, indtil Miljøstyrelsen har fastsat permanente kriterier herfor. Det forventes at ske medio 2017, når det projekt, Miljøstyrelsen igangsatte i 2016 med henblik på at etablere permanente kriterier for shredderaffalds forbrændingsegnethed, er færdiggjort.  

  


 

Klassificering af shredderaffald som farligt eller ikke-farligt affald

Farligheden af shredderaffald afhænger af hvilke materialer og stoffer, der er blevet tilført shredderanlægget. Det er derfor ikke entydigt, om affaldet er farligt eller ej, men ud fra et forsigtighedsprincip er shredderaffald som udgangspunkt blevet vurderet som farligt affald.

Det er oftest indholdet af PCB, tungmetaller (især bly) og kulbrinter, der er medvirkende til, at shredderaffald klassificeres som farligt affald. Det konkluderes i projektet Klassificering af shredderaffald ud fra indhold af kulbrinter , at det er vigtigt at anvende den rigtige analysemetode til bestemmelse af kulbrinteindholdet, idet der ellers fremkommer et ”falsk” bidrag fra tunge kulbrinter bundet i f.eks. plast. Disse bidrag bør ikke medregnes, da de er fast bundet i plastmatricen. Projektet indeholder også en vejledning, som blandt andet beskriver, hvordan der bør analyseres for kulbrinter.

Som supplement til ovenstående har Miljøstyrelsen udarbejdet en vejledende udtalelse , der skal bistå kommunerne i deres klassificering af shredderaffald som farligt eller ikke-farligt affald.