Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Kviksølv

På grund af kviksølvs alvorlige effekter for mennesker og miljø er brugen af kviksølv begrænset eller forbudt i mange produkter.

Kviksølv er en af de farligste miljøgifte, der findes, og Danmark arbejder, både i EU og internationalt, på at få så omfattende begrænsninger som muligt, herunder både forbud mod anvendelse og eksport for at minimere udslippene på global basis.

Hvad er kviksølv

Kviksølv (Hg) er det eneste rene metal, der er flydende ved stuetemperatur. Kviksølvs kogepunkt er lavt, hvilket medfører, at der ved stuetemperatur sker en betydelig afdampning af kviksølv. Det betyder også, at kviksølv på dampform kan spredes over tusindvis af kilometer fra udledningskilden, og at der derfor er lave koncentrationer af kviksølvdamp til stede i atmosfæren. Som det eneste flydende metal, og i kraft af en række andre teknisk fordelagtige egenskaber, har kviksølv været anvendt af mennesker i årtusinder og til en lang række formål.

Især på grund af dets miljøfarlighed har anvendelsen af kviksølv været under kraftig reduktion i Danmark igennem de sidste mange år. Også internationalt har der været fokus på kviksølv, og i 2013 blev man på globalt plan enige om en ny kviksølvkonvention.

Sådan påvirker kviksølv miljø og mennesker

Kviksølv kan forårsage en række alvorlige skader på sundhed og miljø. Den måske alvorligste er skade på menneskers nervesystem allerede i fosterstadiet med en risiko for langsommere indlæring og udvikling hos børn.

Undersøgelser har vist, at sådanne skader sandsynligvis finder sted selv ved meget lave koncentrationer af kviksølv. Undersøgelser i USA har vist, at op til 8% af en repræsentativ gruppe kvinder havde kviksølvkoncentrationer i blodet på niveauer, der ikke kan udelukkes at give sådanne skader på de børn, som de føder.

Metallisk kviksølv omformes naturligt i miljøet af mikroorganismer til methylkviksølv, Methylkviksølv ophobes i kroppen på dyr og mennesker, og derfor sker der en kraftig opkoncentrering i fødekæden, så rovdyrene øverst i fødekæden har en højere belastning end dyr på et lavere trin i fødekæden. De største koncentrationer findes derfor i rovfisk, dyr og fugle højt i fødekæden. Fisk med kviksølvindhold, der kan give skadevirkninger ved stor indtagelse, er påvist de fleste steder på kloden.

Og Kviksølv er fundet overalt på kloden i både mennesker og dyr. Desuden er . viksølv er konstateret i dyr og mennesker på Grønland og andre arktiske områder, hvilket understreger, at der er tale om et globalt problem, da der i disse områder ikke er lokale kilder af betydning, og at der derfor sker en betydende transport via luft og vand.

Kviksølv findes også naturligt i miljøet. Det er meget vanskeligt at opgøre forholdet mellem menneskeskabte og naturlige kilder præcist, men den største del kommer uden tvivl fra de menneskeskabte kilder.

Listen over uønskede stoffer

Kviksølv og kviksølvforbindelser er på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer. I den forbindelse blev
anvendelsen og reguleringen af kviksølv og kviksølvforbindelser sammen med de miljø- og sundhedsmæssige risici kortlagt i 2013. Den efterfølgende strategi blev færdig i 2014. 

Læs her mere om kortlægningen og strategien.

Forbrug

Globalt set er blandt andet chlor-alkali produktion, guldudvinding i små miner, måle- og kontroludstyr og tandfyldninger blandt de store enkeltanvendelser, mens der også sker en stor udledning fra kulafbrænding på både store kulfyrede anlæg og i husholdninger, da kviksølv forekommer naturligt i kul i forskellig mængde. På europæisk plan er det især chlor-alkali produktionen og tandfyldninger, hvor anvendelsen dominerer, mens der også her er tale om store udledninger fra kulfyrede anlæg.

Kortlægningen udarbejdet i forbindelse med arbejdet med Listen over Uønskede Stoffer viser, at der er  sket et markant fald i forhold til den sidst udarbejdede kortlægning af forbrug og emissioner, som var en massestrømsanalyse for året 2001. Den årlige opgørelse af atmosfæriske kviksølv-udledninger i 2010 er vist nedenfor. Størstedelen af udledningen under kategorien "affald" er fra krematorier.

Atmosfæriske udledninger af kviksølv fra de væsentligste kildetyper i Danmark i 2010

Sektor

Emissioner i 2010, kg Hg/år

Energiproduktion (herunder affaldsforbrænding)

240

Produktion og anlægsvirksomhed

56

Transport

32

Ikke-industriel forbrænding

48

Industrielle processer

15

Affald

48

Sum

440

I 2001 skønnedes udledningen fra afbrænding af kul at udgøre i størrelsesordenen 600-1000 kg/y, så som det fremgår af tabellen ovenfor, er der sket et markant fald til ca. 240 kg/y, og dette tal inkluderer tillige kviksølv fra affaldsforbrænding.  Faldet skyldes både nye filtre samt en generel nedgang i kulforbruget.

Nedenstående tabel viser udviklingen i forbruget fra 2001 til 2010. De tilsigtede anvendelser er gået markant ned (især forbruget i amalgamfyldninger), med undtagelse af anvendelsen i sparepærer, som er steget på grund af den store stigning i anvendelsen af denne type pærer. Det skal også bemærkes, at anvendelsen til laboratoriebrug er stegt markant. Dette skyldes dog, at anvendelsen til ”porosometri” ikke var omfattet af opgørelsen i 2001, og denne anvendelse udgør stort set hele forbruget i 2010. Det skal også bemærkes, at denne anvendelse er meget kontrolleret, også mht. bortskaffelse som farligt affald. Emissionen er derfor yderst beskeden.

Forbrug af kviksølv i Danmark i 2001 samt groft anslået forbrug for 2013

Application

2000/01 forbrug
kg Hg/år

Bemærkninger om forbrug/situation i 2013

Groft anslået forbrug i 2013 *1, kg Hg/år

Tilsigtede anvendelser af kviksølv

 

 

 

Dental amalgam

1,100-1,300

Bruges, men i lavere mængder, se tekst

130-150

Lysstofrør, sparepærer og speciallamper med Hg

60-170

Stigende pga. klimakampagner; alternativet (LED) får stadig større udbredelse

100-300

Kontakter og relæer

0-20

Muligt men minimalt forbrug, er undtaget i kviksølvbekendtgørelsen

0-10

Febertermometre

1.1

Reguleret

0

Andre termometre

15-20

Reguleret med visse undtagelser

0-20

Andet måle- og kontroludstyr

10-50

Reguleret med visse undtagelser

0-30

Klor-alkali produktion

-

Ikke til stede i DK. (EU: ikke BAT ifølge IE Direktiv/BREF konklusion)

0

Andre anvendelser af metallisk kviksølv

40-60

Laboratoriebrug; porosimetri udgør et ikke ubetydeligt forbrug, men er kontrolleret mht. udslip og bortskaffelse – dette forbrug var ikke opgjort i 2000/01

50-250

Mercury compounds (intentional use)

Kviksølvoxid batterier

0.5-0.6

Anvendes ikke i DK, reguleret

0

Andre batterier

70-150

Anvendes i visse knapceller; alternativer er på markedet. Anvendes ikke i andre batterier; regulerede og substituerede

0-100

Laboratorie kemikalier

30-70

Begrænset anvendelse, se tekst

30-70

Medicinske anvendelser

0-1

Begrænset anvendelse

0-1

Andre anvendelser af kemikalier

5-50

Begrænset anvendelse, se tekst

10-30

Sum, bevidste anvendelser

1,300-1,900

 

300-1,000

 

Note: *1: Baseret på meget begrænsede oplysninger.

Sådan ender kviksølv i mennesker og miljø

Kviksølv indtages af mennesker fra en række forskellige kilder. Den største kilde er via indtagelsen af fisk og andre fødevarer med tilknytning til vandmiljøet. Det skyldes, at kviksølvet her hovedsageligt findes som kviksølvforbindelsen methylkviksølv, der på grund af en lettere optagelse og opkoncentrering i kroppen har en reel giftvirkning, der er større end metallisk kviksølv.

Nedenfor er de vigtigste danske kilder til miljøet kort gennemgået. Det understreges, at der er væsentlig forskel på de danske kilder og kilder til kviksølv på et globalt plan. F.eks. findes der ikke chlor-alkali anlæg i Danmark.

Den vigtigste danske kilde til udslip til luft er forbrænding, hvilket skyldes dårlig sortering af affaldet. Den næststørste kilde til udslip til luft er kulkraftværker. Udslip til vand sker via spildevand fra kommunale renseanlæg, som vurderes primært at være belastet med kviksølv fra tandklinikker. Udslip til jord sker især via spildevandsslam og kirkegårde (tandfyldninger). Langt hovedparten af kviksølv lagt i deponi findes i restprodukter fra affaldsforbrænding. Disse lægges i deponi i udlandet.

Der foregår en væsentlig indsamling af brugt kviksølv og kviksølvholdig affald i Danmark. Således indsamles der årligt 2-4 tons kviksølv med affald. Affaldet eksporteres til enten deponering eller genanvendelse, såfremt dette er muligt.

Se også:
Hudblegemidler med kviksølv i nørrebrobutikker (Pressemeddelelse juni 2007) Salgsforbud mod kviksølvholdige cremer (nyhed juni 2007)

 

Lovgivning

Kviksølv har været et prioriteret stof i dansk forureningsbekæmpelse i flere årtier. På grund af dets veldokumenterede miljøeffekter er kviksølv og dets forbindelser blandt de mest regulerede farlige stoffer både nationalt i Danmark, i EU og i internationale konventioner. Dette afspejles også af det faktum, at kviksølv er blandt de få stoffer, som er, eller snart bliver, reguleret globalt. Danmark og øvrige nordiske lande har været blandt de vigtigste aktører bag dannelsen af en stærk regulering af kviksølv og dets forbindelser i EU og globalt.

Kviksølvudledning til alle dele af miljøet er reguleret i lovgivningen, men med størst vægt på udledninger til luft, fordi kviksølv spredes over lange afstande med atmosfæren.

Danmarks forbud mod markedsføring, import og eksport af kviksølv dækker de fleste tilsigtede kviksølvanvendelser. Der er dog undtagelser for en række anvendelser, hvor alternativer ikke er fundet tilstrækkelig gode, eller er reguleret under EU lovgivning. I EU-sammenhæng er anvendelsen af kviksølv imidlertid også stærkt begrænset fx i RoHS direktivet, der regulerer anvendelsen af visse kemiske stoffer i elektriske og elektroniske produkter.

Øvrige kilder til kviksølvudledninger er også reguleret i varierende omfang. Forbrænding af affald er reguleret med en grænseværdi for udledninger til atmosfæren i Direktivet om industrielle emissioner, mens de øvrige er reguleret via anlægsspecifikke miljøtilladelser, som også kan målrettes udledninger til andre miljøer. Kviksølvudledninger til atmosfæren fra kulforbrænding er kun behandlet indirekte i dansk regulering i form af Luftvejledningen, som giver generelle retningslinjer for anlægs -specifikke miljøtilladelser. Baseret på tilgængelige emissionsopgørelser vurderes atmosfæriske udledninger fra disse store kilder at være reduceret væsentligt i de seneste årtier. Der findes dog kviksølv-specifikke røggasfiltre, som kan reducere luftudledningerne yderligere; disse anvendes på mange (men ikke alle) af de danske affaldsforbrændingsanlæg, men ikke på nogen danske kulfyrede kraftværker.

Forhandlingerne om en global aftale om kviksølv, Minamata-konventionen, blev afsluttet i januar 2013. Aftalen blev vedtaget og  åbnet for underskrivelse i efteråret 2013, og den træder i kraft, når 50 lande har ratificeret . Kviksølv er også omfattet af flere eksisterende internationale aftaler om atmosfæriske emissioner (CLRTAP), havmiljøet (OSPAR , HELCOM), affald (Basel-konventionen) samt eksport af kemikalier (Rotterdam-konventionen).

En samlet og detaljeret gennemgang af reguleringen af kviksølv kan findes i kapitel 2 i ”Survey of mercury and mercury compounds - Part of the LOUS-review, September, 2013” (LOUS kortlægningsrapporten) - http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2014/jan/mercury/

Hvad kan du gøre

Langt de fleste forbrugerprodukter må ikke indeholde kviksølv i Danmark. Dog er der enkelte produkter, hvor kviksølv er nødvendigt for produkternes funktion. Det gælder f.eks. elsparepærer og lysstofrør. Disse skal derfor afleveres særskilt og ikke ende i dagrenovationen.

Litteratur/Rapporter

Der findes en mængde international litteratur og hjemmesider om kviksølv. Nedenfor er kun nævnt et lille udvalg.

Rapport, der beskriver danske forhold i detaljer:
Kortlægning og strategi for kviksølv, udarbejdet i forbindelse med arbejdet med ”Listen over Uønskede Stoffer”:
http://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2014/jan/mercury/  http://mst.dk/media/mst/9429233/19%20-%20Kviks%C3%B8lv%20Final.pdf

Miljøprojekt nr. 808: Massestrømsanalyse for kviksølv 2001 , 2003

Kviksølv i arktis:
Kviksølv i arktis på Miljøstyrelsens hjemmeside

Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP) and Arctic Council Action Plan to Eliminate Pollution of the Arctic (ACAP): January 2005 (pdf, 876 kB)

AMAP the Arctic Monitoring and Assessment Programme:
www.amap.no

Arctic Contaminants Action Program, ACAP:
www.arctic-council.org

Internationalt: 
Den Europæiske Kommissions hjemmeside om kviksølv (på http://ec.europa.eu/environment/chemicals/mercury/index_en.htm) 

EUs kviksølvstrategi mv.

Zero Mercury Global Campaign
http://www.zeromercury.org